Nutellakage

10-09-2022

Balthasar ønskede sig en chokoladekage til hans 8 års fødselsdag. Mamma fikser! Det blev noget af en chokoladebombe! Egentlig lidt tung for min smag, og Balthasar var heller ikke vild med den. Men gæsterne kunne godt lide den :) Så her kommer opskriften, hvis du er til meget tunge chokoladekager: 

Browniebund

100 g hasselnødder

150 g mørk chokolade

100 g smør

3 æg

120 g sukker

1 spsk hvedemel

0.5 tsk salt

Fremgangsmåde

Hak halvdelen af hasselnødderne groft, blend resten til fint mel. Hak chokoladen fint. Smelt chokoladen sammen med smør i en gryde ved svag varme. Afkøl let. Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Rør chokoladesmør i, efterfulgt af hvedemel, hasselnødder og salt. Kom dejen i en form som er 18-20 cm. Bag kagen i ovnen i 25 min på 175 C. 

Nutellamousse

3 blade husblas

250 g lys chokolade

100 g nutella

4 dl piskefløde

0.5 tsk salt

Fremgangsmåde

Læg husblas i koldt vand i 10 min. Hak chokoladen fint. Smelt chokolade og nutella sammen i en skål over vandbad. Lad det køle lidt af. 

Hæld 1 dl piskefløde i en gryde og bring det til kogepunktet. Vrid husblassen fir for vand, rød den ud i den varme fløde. Rør fløden i chokolademassen lidt ad gangen. Samle massen med en dejskraber. Pisk de sidste 3 dl fløde til skum, og vend det i chokolademassen. 

Læg browniebunden i en større form (22 cm) og kom kageplast langs formens inderste kant. Hæld nutellamoussen over og stil kagen i frysen. Jeg fyldte også lidt af chokolademoussen i en silikoneform for at lave kupler til selve dekorationen. 

Jeg pyntede kagen med ferrero rocher chokoladebolde, små chokoladekrymmel samt nutellafrosting. 

Nutellasmørcreme

60 g smør

1 dl flormelis

100 g nutella 

2 spsk kakaopulver

Pisk smøret lyst med en elpisker i 5 min. Tilsæt flormelis  og pisk i ca 2 min mere. Tilsæt nutella og kakao, og pisk videre, til cremen er luftig. 


© 2022 Sofi Bo. Alle rettigheder forbeholdes.
Drevet af Webnode Cookies
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang